Denne version har igen fokus på tiden, men hvor der ikke gåes på kompromis med smagen.
Retten tager 30 min. at lave.
INGREDIENSER
Flæsk (så mange som I kan spise - hos os er det omkring 6 stk. hver)
Kartofler (hos os er det 2 store kartofler til hver.)
Smør
Mel
Mælk
Persille
FREMGANGSMÅDE
Hvis du gør tingende som jeg beskriver herunder, så kan maden serveres efter 30 min.
Skræl kartoflerne og sæt dem til kognig i en gryde med masser vand og salt nok, til at vandet smager af havvand.
Bank flæsket fladt og læg dem i en bradepande - drys med salt og peber og sæt dem i ovnen på ca. 200 grader.
Sæt et køkkenur til 30 min.
Smelt en klat smør i en gryde (ca. 2 spsk.) og tilsæt mel (ca 3 spsk.) - rør masen sammen, det gør intet hvis det klumper, eller er helt tørt.. det kan også være flydende.. det vigtigste er at du lader smør og mel, bage i ca. 3-4 min. Så kommer din sovs ikke til at smage af mel.
Men pas på varmen, smøret må ikke brænde på.
Skru ned for blusset (varmen) og hæld nu lidt mælk i. Pisk massen så alle klumper jævnes ud - tilsæt langsomt mælk og bliv ved med at piske. Massen skal blive næsten så flydende som alm. mælk.
Skru op for varmen og rør konstant rundt i massen - massen skal op på kogepunktet. Bliver jævningen for tyk, så tilsætte en smule mælk, til rette konsistens er opnået.
Tilsæt lidt muskatnød.
Når sovsen, som den nu er blevet til, har nået kogepunktet, så slukker du for blusset.
Hak persille fint og tilsæt sovsen.
Når køkkenuret ringer, så sluk for dine kartofler (stik en gaffel i dem og se om de hænger ved - gør de ikke er de færdige) Er kartoflerne ikke helt færdige, så lad dem stå i kogevandet lidt endnu.
Tjek dine flæsk om de er blevet gyldne, hvis de er, så læg dem til afdrypning på køkkenrulle - på den måde bliver de lækre sprøde.
Smag sovsen til med salt, peber og citron.
Så snart sovsen er afstemt, serveres der med det samme.
.......................VELBEKOMMEN!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar