Hvad er så "hemmeligheden"?
3 ting skal man overholde, så får man en godt resultat.
1. Brug en blanding af alm. hvedemel og Italiensk mel (00)
2. Brug kun lidt gær og lav en koldhævning.
3. Fugt rundstykkerne under bagning.
Gøres det rigtigt får du de lækreste sprøde rundstykker.
INGREDIENSER
5 gr gær
2,5 dl lunkent vand
1 dl kærnemælk eller let yoghurt naturel
1 1/2 tsk salt
1 lille tsk sukker
300 gr italiensk hvedemel (00)
200 gr hvedemel
Birkes eller sesamfrø
FREMGANGSMÅDE
Har du en røremaskine, så anbefales det at du bruger denne, dejen til disse rundstykker kræver lang æltning.
Helt simpelt så opløser du gæren i det lunkne vand, hælder kernemælk, sukker og salt i og røres til det er opløst - herefter tilsætter melet lidt af gangen.
Dejen skal æltes i min. 10 min., men gerne længere, dejen skal være så elastisk, at det er svært at hive dejen over. Dejen tildækkes og sættes til hævning i min. 12 timer.
Dejen rulles i en pølse og skæres i 12 lige store dele - det er vigtigt at delene er lige store, for så skal de have samme bagetid.
Lad dejen efterhæve i ca. 20 min. Varm ovnen op til 250 grader imens.
Bag rundstykkerne i 5 min. og pensel dem derefter igen og hæld denne gang sesamfrø over - bag rundstykkerne i yderligere 10 min.
Det er vigtigt at fugte rundstykkerne, det er det der gør dem sprøde så dette må du endelig ikke springe over.
Rundstykkerne skal køle af og så er du klar til at serverer.
........VELBEKOMMEN!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar