Sider

Krebinetter (Karbonader) med stuvet ærter og gulerødder.

Krebinetter (Karbonader)

Kært barn har mange navne og her er ingen undtagelse. På Sjælland hedder det Krebinetter, hvorimod man kalder dem Karbonader i Jylland. Hvad som egentligt er det korrekte navn, det er der ingen der ved - nogen mener man skal anvende ren svinekød, andre kalv og flæsk, tja.. uanset, så smager denne klassiker fantastisk.


Denne ret er let at lave og man kan gøre det på omkring 45 min.



Opskriften er til ca. 2 personer.









INGREDIENSER

2-300 g. Svinekød el. Kalv & Flæsk
1 Æg
5-6 spsk Mel
5-6 spsk Rasp
Smør til stegning

Kartofler

(Sovsen)
4 spsk Mel
½ l. Mælk
2 Laurbærblad
2 teske Eddike eller lidt citron
1 teske Muskatnød
4 Gulerødder
100 g Ærter
2 spsk smør

FREMGANGSMÅDE

Start med at skrælle kartofler og gulerødder.

Skær gulerødder ud i tern.







Sæt kartoflerne over (tager ca. 20 min før de koger) - husk at tilsætte 2 stk laurbærblade og rigeligt salt i vandet. Vandet skal være lige så salt som havvand.










Hæld Rasp, æg og mel op i skåle, så de er klar til panering. Jeg kommer gerne salt og peber i raspen, men det behøves ikke. Man kan sagtens nøjes med at give de færdige krebinetter salt og peber.

Pisk ægget til en samlet masse.







Gå nu igang med at lave din sovs - læs mere om hvordan du laver en grundsovs her: Grundsovs

Når kartoflerne koger, så kommer du de gulerødderne i en sigte og lægger oven i kartoflerne, så de koger med.







Del kødet i 2-3 dele og ælt nu kødet godt igennem, så det kan formes uden det falder fra hinanden.










Smelt noget smør på en varm pande - Den skal være middel varm.

Paner krebinetterne ved først at vende dem i mel, så æg og sidst rasp - når de er paneret godt, steges de på panden.








De skal have ca. 4 min. på hver side - de skal være let til mørk gyldne i stegeskorpen.

Tag gulerødderne op af kartoflerne (de skal nu have kogt i ca. 10 min.)

Hæld gulerødder og ærter i din grundsovs, og tag den af varmen - lad krebinetter og sovs hvile til kartoflerne er kogt færdige. (ca. 40 min. i alt) kartoflerne er færdige, når de slipper en gaffel nemt.



Smag retten til med salt og peber.





...............................VELBEKOMMEN!



Ingen kommentarer:

Send en kommentar