Hjemmelavet skilpaddeis
Man kan lave mange former for hjemmelavet is, men skal det være lidt nemt, hurtigt og smage stort, så er det et godt bud.
Man behøver ikke opvarme mælk/æg osv., som man ellers plejer med flødeis, så opskriften her er ekstrem nem at gå til.
Det tager kun 15 min. at lave ismassen, men isen skal min. have 120 min. i fryseren, før den er klar - har man en ismaskine, så fylder man selvfølgelig bare massen på som man plejer.
6 personer
INGERDIENSER
1/2 L piskefløde
4 æggeblommer - I det vi ikke varmer massen op, så husk at bruge pasteuriserede æggeblommer.
1 dl sukker
1 stang vanilje (eller 2 tsk vaniliesukker)
5 Skilpadder (Tom's)
FREMGANGSMÅDE
Pisk æg og sukker til en let lys masse (æggesnaps) - det er vigtigt at sukkeret er helt optaget af massen.
Hæld så massen i en seperat skål.
Pisk nu fløden til en let flødeskum, i prosessen tilsætter du din vanilje.
Hak skilpadderne groft.
Hæld de to masser sammen, tilsæt skilpadderne og vend massen, forsigtigt, sammen.
Nu skal du hælde massen på skåle/bakker som kan komme i fryseren. Det er en god idé, at opdele massen i flere portioner, hvis du ikke skal spise alt isen på én gang.
Når massen er i fryseren, så skal du rører i massen, hver 20. minut, ellers vil der dannes iskrystaller i isen.
Efter ca. 120 min. vil isen kunne serveres, men den kan naturligvis holde sig i fryseren, som alt andet is.
Sådan laver du en fantastisk nem, men velsmagende flødeis.
Denne udgave nyder specielt godt af den flydende masse fra skilpadderne, som giver isen en helt fantastisk sødme - denne opleves ikke i mange andre versioner...
.................VELBEKOMMEN!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar